<rss version="2.0" xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/" xmlns:atom="http://www.w3.org/2005/Atom" xmlns:redia-rss-arrangement="http://xml.redia.dk/rss-arrangement">
    <channel><title>Nyheder</title><link>https://cae.medarbejdere.au.dk/aktuelt</link><description>Alt aktuelt for Institut for Byggeri og Bygningsdesign findes på siden her, heriblandt nyheder om den seneste udvikling og sociale arrangementer.</description><language>da</language><pubDate>Sun, 08 Nov 2026 18:50:58 +0100</pubDate><lastBuildDate>Sun, 08 Nov 2026 18:50:58 +0100</lastBuildDate><atom:link href="https://cae.medarbejdere.au.dk/aktuelt/element/723132" rel="self" type="application/rss+xml" /><generator>TYPO3 EXT:news</generator><item><guid isPermaLink="false">news-103384</guid><pubDate>Tue, 03 Nov 2026 14:49:28 +0100</pubDate><title>Kenya mangler boliger: Danske forskere bidrager til mere bæredygtigt byggeri</title><link>https://cae.medarbejdere.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/kenya-mangler-boliger-danske-forskere-bidrager-til-mere-baeredygtigt-byggeri</link><description>Danske og afrikanske universiteter samarbejder om bæredygtigt byggeri og byudvikling. I Kenya er behovet for flere boliger stort og akut, og udfordringen er at bygge boliger, der både er til at betale og har et lavt klimaaftryk.

</description><content:encoded><![CDATA[<p>Der er brug for flere prisvenlige boliger i Kenya. Landet har cirka 55 millioner indbyggere, og den massive befolkningstilvækst øger behovet for nye byggerier.</p><p>”I dag mangler der ca. 250.000 boliger. Og i stedet for at bygge en masse hurtige og billige bygninger, skal vi hjælpe med, hvordan de kan bygge mere bæredygtigt.”</p><p>Sådan siger Felipe Prada, der er adjunkt ved Institut for Byggeri og Bygningsdesign.&nbsp;</p><p>Han er netop hjemvendt fra Kenya sammen med adjunkt Jhonattan Martinez, hvor de deltog i en workshop med forskere fra University of Nairobi, Technical University of Mombasa og University of Pretoria.</p><p>Besøget er en del af DANIDA-projektet NextGen Build, hvor danske og afrikanske universiteter samarbejder om grøn innovation, bæredygtigt byggeri og byudvikling.</p><p>”Vi deler vores erfaringer og viden fra dansk byggeri for at hjælpe med at udvikle holdbare boliger med et lavere CO₂-aftryk,” siger han:</p><p>”De skal ikke bygge på samme måde, som vi gør i Danmark. Men med relativt få værktøjer kan de bygge mere bæredygtigt.”</p><p>Store dele af befolkningen i Kenya lever under den internationale fattigdomsgrænse, og derfor har mange kenyanere svært ved at finde en bolig, de har råd til.</p><p>”De økonomiske vilkår og behov er altså markant anderledes end i Danmark, og derfor skal løsningerne også passe til den lokale kontekst,” siger Felipe Prada.</p><h2><strong>Flere skal bygges ud af slummen</strong></h2><p>I dag bor omkring 6,4 millioner mennesker i Kenyas byområder i ”uformelle bosættelser”, og i Nairobi bor 60 procent af indbyggerne i slumområder.</p><p>Den kenyanske regering har derfor gjort det til en politisk prioritet for at mindske boligmanglen.&nbsp;</p><p>”Man har et ønske om at give flere mulighed for at flytte fra slummen til fx en etværelses lejlighed i byen, der er til at betale,” siger Felipe Prada.</p><p>Derfor deler Felipe Prada og Jhonattan Martinez deres viden om blandt andet LCA-beregninger, dataindsamling og monitorering.</p><p>”Det kan gøre det lettere at dokumentere byggeriets klimaaftryk og identificere muligheder for at bruge materialer og ressourcer mere effektivt,” siger han.</p><p>Ansvaret for at opføre boligerne ligger dog hos de lokale county-regeringer, som ofte mangler de nødvendige ressourcer.</p><p>Og derfor er udfordringen netop, hvordan man øger antallet af boliger markant og hurtigt, samtidig med at man gør det med klima og økonomi i mente.</p><p>”Det er dén problemstilling, vi forsøger at bidrage med viden til. Så det bliver tydeligt, hvorfor det er vigtigt og klogt at investere i bæredygtige løsninger,” siger Felipe Prada:</p><p>”Vi vil vise, at det på den lange bane er både bedre økonomisk og klimamæssigt.”</p><h2><strong>Læring om byggemetoder går begge veje&nbsp;</strong></h2><p>En anden del af projektet handler om at styrke undervisningen på de kenyanske universiteter, så flere undervisere får viden om mere bæredygtige metoder og værktøjer.</p><p>”På den måde kan de oplære de nye generationer af ingeniører i, hvordan man bygger med et lavere CO2-aftryk,” siger han.</p><p>Det passer også ind i den overordnede ramme for workshoppen, hvis formål er at udveksle viden, erfaring og forskningsideer, universiteterne imellem.&nbsp;</p><p>”Vi er blevet klogere på udfordringerne og mulighederne med vores besøg i Kenya,” siger Felipe Prada:</p><p>”Vi har ”diagnosticeret” problemerne og kan derfor hjælpe med nogle konkrete løsningsforslag, som vi kender det fra Danmark.”</p><p>Omvendt kan Felipe Prada og Jhonattan Martinez lære meget af de traditionelle byggemetoder og brug af naturmaterialer i Kenya.</p><p>”Nogle af deres boliger i landdistrikterne har enormt lave CO₂-aftryk, og dem kan vi lade os inspirere af i Danmark,” siger han.</p><p>De bruger særlige byggemetoder og materialer, som ler, strå, bambus og kalk – og det har interessante egenskaber i forhold til både indeklima og klimaaftryk.</p><p>”Derfor går vidensudvekslingen begge veje. De lærer noget af os, og vi af dem,” siger han.</p><p>Under besøget mødtes partnerne med kenyanske myndigheder, organisationer og aktører fra byggebranchen. De besøgte blandt andet Mukuru Affordable Housing Project og Nairobi River.</p><p>Første workshop fandt sted i Aarhus Danmark i foråret, hvor Felipe og Jhonnatan tog imod gæsterne fra de afrikanske universiteter.&nbsp;</p><p>Erfaringerne fra i alt tre workshops skal indgå i arbejdet med et fælles projektforslag, der indsendes til DANIDA i 2027.</p>]]></content:encoded><enclosure url="https://cae.medarbejdere.au.dk/fileadmin/ingen_mappe_valgt/_default/csm_fel_7b271836a5.jpg" length="363161" type="image/jpeg"/><author>Daniel Fievé Eskesen</author><redia-rss-arrangement:location></redia-rss-arrangement:location><redia-rss-arrangement:starttime>1793713768</redia-rss-arrangement:starttime><redia-rss-arrangement:endtime></redia-rss-arrangement:endtime><redia-rss-arrangement:display-starttime>1793713768</redia-rss-arrangement:display-starttime><redia-rss-arrangement:display-endtime></redia-rss-arrangement:display-endtime></item><item><guid isPermaLink="false">news-103057</guid><pubDate>Tue, 27 Oct 2026 13:41:59 +0100</pubDate><title>Anders får vindmøller til at sige, når de er ved at gå i stykker</title><link>https://cae.medarbejdere.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/anders-faar-vindmoeller-til-at-sige-naar-de-er-ved-at-gaa-i-stykker-1</link><description>Anders Malund Dammark Jensen har været med til at udvikle en ny model, der kan bruges til at bygge digitale tvillinger af vindmøller, broer og skyskrabere. Den kan opdage slid, også når det ikke kan måles direkte.

</description><content:encoded><![CDATA[<p>Vi går til lægen, når vi er syge. Det kan vi, fordi vi er mennesker. En vindmølle kan ikke sige, når den bliver dårlig, og en bro kan ikke klage over udmattede stænger.</p><p>Men måske har Anders Malund Dammark Jensen, sammen med hans kollegaer på CP-SENS, forslaget til en løsning, der kan få store konstruktioner til at råbe højt.</p><p>”Ved at lave en digital kopi af en vindmølle kan vi bruge data fra sensorer på den fysiske vindmølle til at følge dens tilstand. Med hjælp fra computermodeller kan vi opdage eller estimere, hvornår stålet bliver udmattet, eller om noget er ved at gå i stykker.”</p><p>Det fortæller Anders Malund Dammark Jensen, der er ph.d.-studerende ved Institut for Byggeri og Bygningsdesign.</p><p>Ved brug af sensorer, kan han overvåge vindmøllen i realtid og indsamle data om dens stand – og sammen med simulationsmodeller er det muligt at estimere ting, som ikke kan måles direkte.</p><p>Metoden kan bruges både på broer, bygninger og havvindmøller. Og det er smart.&nbsp;</p><p>For vedligeholdelse af fx havvindmøller er både besværligt og dyrt. Man kan ikke bare lige sende en tekniker forbi, det kan kræve specialfartøjer, godt vejr og planlægning.&nbsp;</p><p>”Hvis den digitale tvilling kan opdage, at en bestemt komponent er ved at udvikle problemer, kan man i stedet planlægge vedligeholdelsen, før noget går galt,” siger han:</p><p>”Og endnu mere interessant: Modellen kan måske opdage problemer, som endnu ikke kan ses eller måles direkte.”</p><p>Selv ved vindmøller på land, sender vi regelmæssigt mennesker ud for at tjekke op på fx dens stand. Sådan en manuel proces kræver mange mandetimer i modsætning til en automatiseret og digital overvågning.</p><p>”Det sparer selvsagt tid og ressourcer, hvis vi kan gøre den proces – ikke bare mere enkel - men også mere præcis,” siger Anders Malund Dammark Jensen.</p><h2><strong>Kan måske forlænge levetiden</strong></h2><p>Netop præcisionen kommer ikke kun til gavn, når det gælder slidte og ”syge” komponenter. Det kan også være med til at forlænge en konstruktions liv.</p><p>Levetiden på en vindmølle vil altid være sat ud fra et konservativt estimat, men bedre monitorering kan måske lægge vigtige år til.</p><p>”Det kan være, at den kan stå i flere år, hvis vi har bedre og mere retvisende data om dens tilstand,” siger Anders Malund Dammark Jensen:</p><p>”Og det vil være godt for klimaet og vores ressourceforbrug, hvis vi kan lade flere vindmøller, broer og andre konstruktioner stå i stedet for at rive dem ned og erstatte dem med en ny.”</p><h2><strong>En metode til forskellige konstruktioner</strong></h2><p>Det lyder måske en anelse sci-fi-agtigt, at vindmøller skal fortælle, når de er blevet syge.</p><p>Men flere af Anders Malund Dammark Jensens forsøg viser, at det godt kan lade sig gøre.</p><p>”Jeg ville gerne lære dem at sætte ”ord” på deres tilstand, og det krævede, at vi sammensætter algoritmer og modeller, som kan behandle de data, vi får fra dem,” siger han.</p><p>Det er lykkedes. Selvom digitale tvillinger langt fra er en ny teknologi, er det nyt, hvordan algoritmerne sættes sammen, så den samme metode kan bruges på forskellige konstruktioner.</p><p>”Man kan sige, vi laver ikke nye legoklodser, men vi laver en ny måde at sætte dem sammen på,” siger han og forklarer yderligere:</p><p>”Vi har udviklet et system af algoritmer, som kan bruges til at bygge digitale tvillinger af både vindmøller, broer og bygninger. Altså ikke kun én digital tvilling af én bestemt konstruktion, men en generel metode.”</p><p>Pointen er netop, at algoritmerne er modulære og kan tilpasses forskellige typer af konstruktioner. Det gør det muligt at tilpasse systemet, frem for at udvikle en ny løsning fra bunden hver gang.</p><p>Ved hjælp af sensorer kan man overvåge vindmøllen i realtid og indsamle data om fx dens bevægelser og vibrationer. Sammen med simulationsmodeller kan dataene bruges til at estimere forhold, som ikke kan måles direkte.</p><p>”Jeg anvender målingerne fra sensorerne til en algoritme, der estimerer de ydre påvirkninger – fx vind og bølger, som kan videre bruges til at estimere fx. udmattelser i stålet,” forklarer Anders Malund Dammark Jensen.</p><p>For en vindmølle er vinden en af flere ydre påvirkninger. For en havvindmølle er det fx vind og bølger, og for en bro kan det fx være vind og trafik.&nbsp;</p><p>Ved at kombinere målingerne med modeller kan man få et mere detaljeret billede af, hvad konstruktionen bliver udsat for, og forhold, som ikke kan måles direkte.</p><h2><strong>Frit tilgængelig viden for alle</strong></h2><p>Når Anders Malund Dammark Jensen afleverer sin ph.d.-afhandling d. 31. oktober, er hans resultater og algoritmer ikke forbeholdt ham og universitetet.</p><p>”Vi leverer viden gennem vores software, der er gjort frit tilgængeligt gennem ”open source”– der kan bruges af alle,” siger han.&nbsp;</p><p>Han har etableret størstedelen af software-infrastrukturen til modellering, som skal bruges til at lave en digital tvilling. Og så kan en virksomhed bygge sin egen model ud fra data om en specifik konstruktion.&nbsp;</p><p>”Det kan være data om en bestemt skyskraber. Og så har du sådan set en digital tvilling over den, som i realtid giver dig en masse brugbare oplysninger,” siger han.</p><p>Softwaren bliver tilgængelig for alle.</p><p>”Anders har brugt tre år på at udvikle værktøjer, der kan gøre implementeringen af digitale tvillinger hurtigere ved hjælp af open source-software,” siger Giuseppe Abbiati.</p><p>Han er lektor på Institut for Byggeri og Bygningsdesign og vejleder på ph.d.-projektet.</p><p>”Anders’ arbejde bidrager til at bringe den nye teknologi tættere på anvendelse i praksis i byggebranchen,” siger han.&nbsp;</p>]]></content:encoded><enclosure url="https://cae.medarbejdere.au.dk/fileadmin/ingen_mappe_valgt/_default/csm_anders1_8777e1bd7c.jpg" length="133529" type="image/jpeg"/><author>Daniel Fievé Eskesen</author><redia-rss-arrangement:location></redia-rss-arrangement:location><redia-rss-arrangement:starttime>1793104919</redia-rss-arrangement:starttime><redia-rss-arrangement:endtime></redia-rss-arrangement:endtime><redia-rss-arrangement:display-starttime>1793104919</redia-rss-arrangement:display-starttime><redia-rss-arrangement:display-endtime></redia-rss-arrangement:display-endtime></item><item><guid isPermaLink="false">news-103048</guid><pubDate>Tue, 27 Oct 2026 13:28:34 +0100</pubDate><title>Marco vil bruge robotter og AI til at holde vores infrastruktur i live længere</title><link>https://cae.medarbejdere.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/marco-vil-bruge-robotter-og-ai-til-at-holde-vores-infrastruktur-i-live-laengere-1</link><description>Mange eksisterendekonstruktioner nærmer sig slutningen af deres oprindelige levetid. Marco Martino Rosso undersøger, hvordan robotter, droner og AI kan give os bedre viden om deres tilstand og være med til at forlænge deres levetid.</description><content:encoded><![CDATA[<p>En robothund render rundt under en bro og scanner den. Over den flyver en drone og gør det samme.</p><p>Det lyder måske en anelse science fiction-agtigt. Men teknologien er allerede under udvikling, og det er nogle af den slags løsninger, Marco Martino Rosso arbejder med.</p><p>Som adjunkt ved Institut for Byggeri og Bygningsdesign forsker han blandt andet i, hvordan teknologier og forskellige datakilder kan bruges til at overvåge eksisterende konstruktioner.</p><p>Det gælder blandt andet sensorer, droner, robotter, dataanalyse og kunstig intelligens.</p><p>Arbejdet er en del af CEBE's forskningsfelt 7 <em>”extending the life of the built environment”</em>, som undersøger, hvordan eksisterende bygninger og infrastruktur kan holde længere.</p><p>”Vi vil gerne gå fra at erstatte eksisterende konstruktioner til i højere grad at undersøge, om de kan repareres og bruges længere,” siger han.</p><p>Hvis man skal forlænge en bros liv, kræver det, at man ved, hvordan den har det.</p><p>Derfor skal man have bedre metoder til at vurdere, hvor meget en konstruktion er nedbrudt, hvor meget kapacitet den har tilbage, og hvordan den vil klare fremtidige belastninger.</p><p>”Vi har enorme mængder eksisterende infrastruktur - broer, tunneller og bygninger - som vi er afhængige af, men i nogle tilfælde ved vi meget lidt om,” siger han.</p><p>”Og det kan godt være en udfordring.”</p><h2><strong>Mere robust infrastruktur&nbsp;</strong></h2><p>I dag er det ikke realistisk at overvåge alle konstruktioner lige grundigt og lige ofte.</p><p>Inspektioner kræver tid og ressourcer, og mange broer har ikke permanente systemer til løbende at følge deres tilstand.</p><p>”Det gør det svært at gå fra at reagere på problemer til at forebygge dem gennem planlagt vedligeholdelse,” siger han.&nbsp;</p><p>I CEBE arbejder Marco Martino Rosso med at gøre det muligt at indsamle viden mere effektivt.&nbsp;</p><p>I stedet for at mennesker skal undersøge konstruktionerne manuelt, kan droner og robotter indsamle data, mens AI kan hjælpe med at behandle og analysere dem.</p><p>”Det gør det muligt at undersøge flere konstruktioner og gøre det oftere. Det handler i mine øjne både om præcision og produktivitet, men også om sikkerhed,” siger han.</p><p>”Vi kan bruge data til at finde de mest sårbare områder og prioritere vedligeholdelse dér, hvor den kan gøre størst forskel.”</p><p>Det handler også om at være bedre forberedt, hvis – eller når – naturkatastrofer rammer.</p><p>”Vi har set, hvordan rystelser fra et jordskælv kan ødelægge kritisk infrastruktur og hele byer, og hvor omfattende skader et brokollaps kan medføre,” tilføjer han.</p><p>Bedre data er afgørende for vores evne til at være på forkant. Derfor bliver overvågning og digitale modeller centrale.</p><p>”Ikke nok med at der går menneskeliv tabt, så står et samfund også tilbage med et kæmpe oprydningsarbejde og hele byer, der skal bygges op igen. Og det er jo penge, der går til mursten og ikke til skoler eller varme hænder,” siger han:</p><p>”Selvom vi ikke kan forudsige naturkatastrofer, kan vi måske være mere proaktive og afværge de værste konsekvenser af dem, ved at gøre vores infrastruktur mere robust og resilient. Og dermed spare penge, liv og ressourcer.”</p><h2><strong>Vandt konkurrence med robothund</strong></h2><p>Tidligere på året deltog Marco Martino Rosso i en italiensk konkurrence for unge forskere, hvor han var blandt de ti finalister i konkurrencen om at formidle sin forskning.</p><p>Han vandt også en særpris for sin virksomhedsidé om at bruge robothunde til at overvåge kritisk infrastruktur og indsamle data.</p><p>Idéen tager han med ind i sit arbejde i CEBE, hvor han undersøger, hvordan den kan udvikles videre sammen med andre teknologier.&nbsp;</p><p>”Man kan forestille sig flere robotter, der på samme tid indsamler data fra forskellige positioner eller kombinerer forskellige datakilder,” siger han.</p><p>Der er her robothunden og dronen kommer i spil. Måske kan en robot bevæge sig på jorden, mens dronen indsamler data fra luften.</p><p>”Og på den måde får vi både hundens øjne og fuglens blik,” siger han.</p><p>Tanken er, at de to teknologier supplerer hinanden og giver information fra forskellige positioner omkring en eksisterende konstruktion.</p><p>”Og så kan vi bruge machine learning til at analysere og kvalificere alle vores datapunkter og ved brug af digitale tvillinger få et digitalt overblik,” siger han.&nbsp;</p><h2><strong>Vi skal tænke langt og stort i CEBE&nbsp;</strong></h2><p>I CEBE er robotterne bare én teknologi, der er i spil.&nbsp;</p><p>Data fra overvågning skal kobles sammen med modeller for nedbrydning, konstruktionens bæreevne og fremtidige belastninger.&nbsp;</p><p>Infrastruktur, der blev bygget for 50 år siden, er designet til et klima og nogle forhold, som ikke nødvendigvis er de samme i dag eller i fremtiden.</p><p>”Viden om deres tilstand i dag giver os indsigt i, hvordan de over tid påvirkes af fx klima, jord eller andre belastninger,” siger han.</p><p>”Og jo mere præcise data, desto bedre bliver grundlaget for beregninger, der skal bruges til at vurdere, hvordan konstruktionen kan klare fremtidige belastninger.”</p><p>Det er afgørende, hvis vi skal forlænge levetiden på det, der allerede er bygget.</p><p>”Vi får et mere solidt grundlag til at vurdere, om en konstruktion skal forstærkes, tilpasses eller i sidste ende erstattes.”</p><p>Udviklingen inden for robotteknologi, sensorer, kunstig intelligens og dataanalyse har gjort løsninger mulige, som for få år siden virkede urealistiske.</p><p>”For fem år siden var snakken om robothunde måske science fiction. Nu begynder det at blive virkelighed,” siger han.&nbsp;</p><p>Arbejdet i CEBE er stadig i en tidlig fase, og forskerne undersøger nu, hvilke teknologier og spor der skal udvikles videre.</p><p>”Vi tænker ikke kun på, hvad der kan lade sig gøre nu eller om to år. Vi tænker 10-15-20 år frem. Vi skal tænke langt og stort,” siger han.</p>]]></content:encoded><category>Institut for Byggeri og bygningsdesign</category><enclosure url="https://cae.medarbejdere.au.dk/fileadmin/ingen_mappe_valgt/_default/csm_marcoa_f8ded8ecd8.jpg" length="68434" type="image/jpeg"/><author>Daniel Fievé Eskesen</author><redia-rss-arrangement:location></redia-rss-arrangement:location><redia-rss-arrangement:starttime>1793104114</redia-rss-arrangement:starttime><redia-rss-arrangement:endtime></redia-rss-arrangement:endtime><redia-rss-arrangement:display-starttime>1793104114</redia-rss-arrangement:display-starttime><redia-rss-arrangement:display-endtime></redia-rss-arrangement:display-endtime></item><item><guid isPermaLink="false">news-101977</guid><pubDate>Tue, 06 Oct 2026 13:01:42 +0200</pubDate><title>Bjarke ændrer fokus, når AI gør alting hurtigere: ”Vi skal lære de studerende alt det, man ikke kan prompte sig ud af”</title><link>https://cae.medarbejdere.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/bjarke-aendrer-fokus-naar-ai-goer-alting-hurtigere-vi-skal-laere-de-studerende-alt-det-man-ikke-kan-prompte-sig-ud-af-1</link><description>Kunstig intelligens har ændret ingeniøruddannelsen. Derfor handler undervisningen i stigende grad om alt det, AI ikke kan. Det bliver tydeligt, når 55 studerende sendes ud i et tværfagligt byggeprojekt.

</description><content:encoded><![CDATA[<p>Der går ikke mange timer, før de første frustrationer melder sig.</p><p>Konstruktionsingeniørerne venter på de geotekniske ingeniører. Opgaverne skal løses og overholde reglerne for begge fagligheder, mens deadlines skrider, og så går samarbejdet nogle gange i hårdknude.</p><p>"De synes, hinanden er pisseirriterende i starten," siger Bjarke Aggersbøl Apollo med et smil.</p><p>Scenen udspiller sig ikke på et byggemøde, men på 6. semester af diplomingeniøruddannelsen.</p><p>Over tre og en halv dag arbejder 55 studerende sammen om et aktuelt projekt, som underviser Bjarke Aggersbøl Apollo har valgt.</p><p>Denne gang arbejder de med et aktuelt udviklingsprojekt i Randers, hvor en ny klimabro og transformationen af en bevaringsværdig bygning skal tænkes sammen.</p><p>Opgaven sætter alle fagligheder i spil og kræver samarbejde på tværs.</p><p>Workshoppen udstiller lynhurtigt alt det, som kunstig intelligens ikke kan hjælpe dem med: Konflikthåndtering, koordinering og kommunikation mellem faglighederne.</p><p>”De brokker sig over hinanden – men sådan er virkeligheden jo. De lærer hurtigt, hvor afhængige de er af hinandens fagligheder, og hvad det kræver på en byggeplads,” siger han.</p><p>”De bedste projekter er dem, hvor man tager konflikten i starten og finder de gode løsninger sammen.”&nbsp;</p><p>Bjarke Aggersbøl Apollo er ikke fokuseret på outputtet af selve workshoppen. Han er mere optaget af, at de studerende lærer om processerne og samarbejdet.</p><p>“AI kan mange ting. Udregne og skrive rapporter. Men den kan ikke få geoteknikeren og konstruktionsingeniøren til at forstå hinanden. Det skal de lære her.”</p><h2><strong>Giver ikke mening at bekæmpe AI&nbsp;</strong></h2><p>Bjarke Aggersbøl Apollo er en relativ ny underviser på Institut for Byggeri og Bygningsdesign.&nbsp;</p><p>Sidste år blev han ansat som adjunkt og underviser på første og sjette semester.&nbsp;</p><p>Med sig har en mange års erfaring fra byggebranchen, hvor han især har arbejdet med digitalisering, produktudvikling og BIM.</p><p>Og han insisterer på at tage aktuelle byggeprojekter med ind i undervisningen.</p><p>”Faget rykker sig enormt hurtigt. Vi skal følge udviklingen i branchen og uddanne de studerende til den virkelighed, der venter dem. Ellers risikerer vi at uddanne dem i forældede værktøjer,” siger han.</p><p>Han mener ikke, at det giver mening at tænke digitalisering som et selvstændigt fag. Det gennemsyrer allerede hele ingeniøruddannelsen. Det samme gør kunstig intelligens.&nbsp;</p><p>Derfor nytter det ikke, at man som universitet kæmper mod AI - eller udelukkende trækker mod det analoge for at undgå snyd.&nbsp;</p><p>”Vi kan ikke forhindre de studerende i at bruge ChatGPT og alt det andet. Teknologien er der og bliver brugt - også i erhvervslivet,” siger han.</p><p>Men AI ændrer alligevel undervisningen.&nbsp;</p><p>”Det har bidraget med en helt ny hastighed, hvor man på et splitsekund kan få svar og løsninger på de mest komplicerede spørgsmål,” siger han:</p><p>"Som modsvar til det, sænker jeg tempoet.”</p><p>”Ikke fordi vi skal være gammeldags som universitet, men fordi der ligger læring i mellemregningerne. I overvejelserne. I at opstille forsøg og diskutere. I at tage fejl og så prøve igen. AI springer direkte til svaret."</p><h2><strong>Alt det, de ikke kan prompte sig ud af&nbsp;</strong></h2><p>Tidligere handlede meget undervisning om at finde det rigtige svar. I dag handler den lige så meget om at kunne vurdere, om svaret overhovedet er rigtigt.</p><p>”Vores opgave er at lære de studerende at forholde sig kritisk til de svar, de får,” siger han.</p><p>De studerende skal stadig kunne beregne, dimensionere og projektere. Men det er ikke længere nok.</p><p>"Vi skal lære dem at navigere i komplekse byggeprojekter, samarbejde på tværs og at håndtere alt det, man ikke kan prompte sig ud af.”</p><p>De studerende skal lære at løfte blikket fra deres eget speciale og bruge hovedet på en anden måde, end de er vant til, mener Bjarke Aggersbøl Apollo.</p><p>”De specialiserer sig tidligt i deres uddannelse hos os, men de skal også lære at tale samme ingeniørsprog – eller i det mindste forstå hinandens.”&nbsp;</p><p>”Ellers bliver det et brat møde med virkeligheden, når de kommer ud i byggebranchen.”</p><p>Når præmissen for undervisningen ændrer sig, må man tilpasse den.</p><p>"Den tværfaglige forståelse er så vigtig – også i en tid med kunstig intelligens. AI kan give svar, men den kan ikke få mennesker til at forstå hinanden eller løse konflikter.”</p><p>”Derfor laver vi workshoppen. Og så kan det godt være, at jeg ikke scorer de højeste tilfredshedspoint, når vi evaluerer workshoppen. Men det er den eneste måde, de lærer det på,” smiler han.</p><p>”Jeg er overbevist om, at de studerende, som ikke kan se værdien af kurset her og nu, kan se det, når de rammer byggebranchen.”</p>]]></content:encoded><category>Institut for Byggeri og bygningsdesign</category><enclosure url="https://cae.medarbejdere.au.dk/fileadmin/ingen_mappe_valgt/_default/Bjarke_AI.jpeg" length="100194" type="image/jpeg"/><author>Daniel Fievé Eskesen</author><redia-rss-arrangement:location></redia-rss-arrangement:location><redia-rss-arrangement:starttime>1791284502</redia-rss-arrangement:starttime><redia-rss-arrangement:endtime></redia-rss-arrangement:endtime><redia-rss-arrangement:display-starttime>1791284502</redia-rss-arrangement:display-starttime><redia-rss-arrangement:display-endtime></redia-rss-arrangement:display-endtime></item><item><guid isPermaLink="false">news-101944</guid><pubDate>Tue, 06 Oct 2026 11:58:22 +0200</pubDate><title>Bachelorprojekt peger på nyt potentiale i dansk lerjord – og udfordrer den nuværende testpraksis</title><link>https://cae.medarbejdere.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/bachelorprojekt-peger-paa-nyt-potentiale-i-dansk-lerjord-og-udfordrer-den-nuvaerende-testpraksis-1</link><description>Tre diplomingeniører har undersøgt, om kalkstabiliseret moræneler kan erstatte traditionelle bundsikringsmaterialer under danske frostforhold. Forsøgene giver ny viden, men afslører også begrænsninger i de gældende vejledninger.

</description><content:encoded><![CDATA[<p>I dag graver vi ler op, kører det væk og henter grus ind, når der skal anlægges en ny vej.&nbsp;</p><p>Det er dyrt og klimabelastende at transportere så mange tusinde tons overskudjord væk, og det bliver samtidig sværere og dyrere at skaffe råstoffer som sand og grus, der skal erstatte leret.</p><p>Derfor leder branchen efter nye måder at udnytte overskudsjorden på.&nbsp;</p><p>Tre diplomingeniører fra Institut for Byggeri og Bygningsdesign har derfor undersøgt, om en del af løsningen allerede ligger i jorden.</p><p>”Hvis den eksisterende lerjord i stedet kan genbruges direkte på byggepladsen, kan vi reducere behovet for at importere råstoffer og spare CO<sub>2</sub>,” siger Arthur Kraglund Stès.</p><p>Sammen med sine medstuderende Patrick Strandgaard Laursen og Rasmus Clement Bødtker har han set på, hvilken indvirkning stabilisering af lerjorden har på jordens frostfølsomhed.</p><p>”Vi undersøgte, om vi kan opnå den styrke, der kræves i vejens bundsikringslag – og som traditionelt opnås ved hjælp af grus og sten,” siger Patrick Strandgaard Laursen:</p><p>”Men også især, hvordan materialet klarer sig under frostvejr.”</p><p>Hvis materialet ikke er frostsikkert, kan vejkassen nemlig bevæge sig, hvilket giver revner og deformationer i vejen.&nbsp;</p><p>Og selvom kalkstabilisering allerede anvendes flere steder i dag, mangler der dokumentation for, hvordan dansk moræneler opfører sig under danske frostforhold.</p><p>Derfor er der flere øjne fra branchen, der følger med, når tre studerende undersøger netop det, fortæller lektor Bent Grønskov Jensen, vejleder på projektet.</p><p>"Interesse for området er stor, fordi der er et ønske om at erstatte de traditionelle materialer i bundsikringen, men der er meget få specialister i Danmark, som arbejder med området. Derfor er det vigtig viden at få frem,” siger han.</p><h2><strong>Nye resultater udfordrer den hidtidige testmetode&nbsp;</strong></h2><p>Et tidligere projekt fra COWI og Vejdirektoratet skabte tvivl om materialets frostegenskaber. De tre studerende satte sig derfor for at undersøge, hvad der sker, hvis materialet får lov til at hærde i længere tid.</p><p>”Det er jo dén egenskab, der er afgørende for, om materialet kan fungere i praksis gennem mange års vintre – og derfor det er vigtigt,” siger Patrick Strandgaard Laursen.</p><p>De tre diplomingeniører lavede flere omfattende forsøg, hvor moræneler med forskellige mængder kalk blev undersøgt over op til 140 dages hærdning.&nbsp;</p><p>Forsøgene målte blandt andet materialets styrke, kemiske udvikling og opførsel under frostpåvirkning.</p><p>Deres resultater viste, at materialet fortsatte med at udvikle styrke gennem hele den fire måneder lange forsøgsperiode, samtidig med at frosthævningerne faldt markant.</p><p>”Efter 91 dages hærdning lå frosthævningen faktisk næsten på niveau med traditionel bundsikringssand,” siger Arthur Kraglund Stès.</p><p>Men forsøgene gav også et uventet resultat.</p><p>Et af projektets vigtigste resultater handler nemlig ikke om selve materialet, men om den måde, det bliver testet på.</p><p>”Vi undersøgte, om de metoder, der hidtil har været brugt til at vurdere frostsikkerhed, faktisk gav et retvisende billede,” forklarer Arthur Kraglund Stès:</p><p>”Men vi kunne ikke genskabe den data, som var belægget for de kapillære stighøjdeforsøg. Vi fik ikke nogen sammenhængende data overhovedet.”</p><p>Det peger på, at de traditionelle forsøg, man hidtil har brugt, ikke giver et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere materialets frostsikkerhed alene.</p><p>Derfor bør egentlige frosthævningsforsøg i højere grad indgå, når materialet skal vurderes, lyder vurderingen.</p><h2><strong>Resultater, der betyder noget for branchen</strong></h2><p>Resultaterne er interessante, fordi de bidrager med ny dokumentation på et område, hvor der hidtil har været begrænset viden under danske forhold.</p><p>"Der er et stort potentiale i at gå videre med de resultater, de er kommet frem til," lyder vurderingen fra Bent Grønskov Jensen.</p><p>"Resultaterne taler både ind i materialeoptimering og ressourcebesparelse. Det betyder noget for branchen, både økonomisk og klimamæssigt.”</p><p>Det understreges, at der fortsat er behov for flere undersøgelser og fuldskalaforsøg. Alligevel peger resultaterne på, at kalkstabiliseret dansk moræneler kan blive en vigtig del af fremtidens vejbyggeri.&nbsp;</p><p>"Vi tror på det som materiale og synes, det har potentiale,” siger Patrick Strandgaard Laursen.</p><p>”Men den måde, vi dokumenterer frostsikkerhed på i Danmark, kan forbedres. Vi mangler nogle nationale vejledninger for, hvordan det kan gøres bedre.”</p><p>Derfor bidrager bachelorprojektet med ny viden om kalkstabiliseret moræneler under danske forhold. Men resultaterne peger også på et behov for nationale retningslinjer og et stærkere fagligt grundlag for at dokumentere materialets frostsikkerhed.</p><p>De tre drenge var i Wien i juni for at præsentere deres resultater i en international geoteknik-konference.&nbsp;</p><p>Du kan læse mere om resultaterne her: <a href="https://www.geo.dk/bibliotek/2026/frost-heave-in-lime-stabilized-danish-clay-till/#t=article" target="_self">Geo - Subsurface expertise</a></p>]]></content:encoded><category>Institut for Byggeri og bygningsdesign</category><enclosure url="https://cae.medarbejdere.au.dk/fileadmin/ingen_mappe_valgt/_default/kalk.jpg" length="198324" type="image/jpeg"/><author>Daniel Fievé Eskesen</author><redia-rss-arrangement:location></redia-rss-arrangement:location><redia-rss-arrangement:starttime>1791280702</redia-rss-arrangement:starttime><redia-rss-arrangement:endtime></redia-rss-arrangement:endtime><redia-rss-arrangement:display-starttime>1791280702</redia-rss-arrangement:display-starttime><redia-rss-arrangement:display-endtime></redia-rss-arrangement:display-endtime></item><item><guid isPermaLink="false">news-100616</guid><pubDate>Tue, 15 Sep 2026 10:34:39 +0200</pubDate><title>Danmark er ved at løbe tør for råstoffer. Tre studerende peger på mulig løsning</title><link>https://cae.medarbejdere.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/danmark-er-ved-at-loebe-toer-for-raastoffer-tre-studerende-peger-paa-mulig-loesning-1</link><description>Manglen på råstoffer er en af anlægsbranchens største udfordringer. Nu viser nyt bachelorprojekt, at sandets form kan spille en vigtig rolle i fremtidens veje – og resultaterne vækker stor interesse i branchen.</description><content:encoded><![CDATA[<p>Sten og grus er ved at være en mangelvare i Danmark. Og det er et problem for anlægsbranchen, der bruger materialerne i stabilgrus – laget under asfalten.</p><p>Derfor leder både myndigheder og virksomheder efter nye og bedre måder at udnytte de eksisterende råstoffer på.&nbsp;</p><p>Og måske gemmer svaret sig i sand.</p><p>Tre nyuddannede diplomingeniører fra Institut for Byggeri og Bygningsdesign, Nikolaj Dybdal Storm, Rasmus Rask Hansen og Karl Sandvad Sønderskov, har nemlig undersøgt, om sandets form har betydning for stabilgrusets styrke.</p><p>”Mange&nbsp;grusgrave består i dag af langt mere sand end af sten og grus. Det betyder, at der ophober sig store mængder sand, som ikke bruges,” siger Nikolaj Dybdal Storm:</p><p>”Hvis vi finder en måde at bruge sandet på – fx større andel i stabilgrus - kan vi udnytte vores nationale, råstoffer klogere og dermed være selvforsynende længere.”</p><p>Hvis ikke, kan branchen på sigt være nødt til at importere store sten og grus fra udlandet, fordi ressourcerne slipper op - og det koster både økonomisk og klimamæssigt.</p><p>Projektet har derfor vakt stor interesse i branchen.</p><p>”Ressourceknaphed er en presserende udfordring i dag. Der er mange penge på spil, og derfor er der stor bevågenhed omkring den type projekter,” siger Kristian Rosted Brødbæk, chef for forretningsudvikling i GEO.</p><h2><strong>Nøglen ligger i sandkornenes kanthed</strong></h2><p>I dag stiller reglerne for stabilgrus krav til, hvor store mængder grus, sten og sand blandingen skal indeholde.&nbsp;</p><p>Der er også krav til stenenes kanthed – men ikke til sandets. Derfor undersøgte de tre diplomingeniører, om sandkornenes kanthed har betydning for stabilgrusets bæreevne.&nbsp;</p><p>I laboratoriet fremstillede de forskellige stabilgrusblandinger, hvor den eneste væsentlige forskel var sandkornenes kantethed.</p><p>”Vores resultater viste blandt andet, at de mest kantede sandkorn gav den højeste bæreevne,” fortæller Karl Sandvad Sønderskov.</p><p>Forklaringen er, at de kantede sandkorn låser sig bedre sammen end mere afrundede sandkorn og kan derfor opnå en højere bæreevne.</p><p>Projektet peger derfor på, at der gemmer sig et uudnyttet potentiale i sandets form.&nbsp;</p><p>”Der er spændende perspektiver i de resultater, drengene er kommet frem til. Det er vigtig viden og rigtig stærkt arbejde,” siger Kristian Rosted Brødbæk.</p><p>Rapporten viser, at sammenhængen ikke er helt lineær, men at sandets kantethed er et væsentligt parameter for bæreevnen af den samlede stabilgrusblanding.&nbsp;</p><p>Resultaterne gør indtryk på Hans Christian Korsgaard, chefrådgiver ved Pavement Experts og ekstern vejleder på projektet.</p><p>”Kantede sandkorn ser ud til at forbedre stabilgrusets bæreevne. Det betyder, man kan bruge mere sand uden at forringe kvaliteten. Det er overraskende og rigtig interessant,” siger han.</p><h2><strong>”Tåbelig” brug af ressourcer i dag&nbsp;</strong></h2><p>Udfordringen i dag er også, at man bruger den samme grundopskrift på stabilgrus, uanset om der anlægges en motorvej, en villavej, en cykelsti eller et fortov.&nbsp;</p><p>Og det er tåbeligt, mener de tre nyuddannede ingeniører.</p><p>”Det svarer til, at du bygger dit barns legehus af højstyrkebeton. Det er totalt overkill,” siger Rasmus Rask Hansen.</p><p>At man bruger samme opskrift overalt, får råstofferne til at slippe hurtigere op, og derfor undrer Kirstine Skov Nielsen sig også over reglerne.</p><p>Hun er råstofplanlægger i Region Midtjylland og projektleder for Råstof-initiativet.</p><p>”Kravene til stabilgrus blev udarbejdet i 1977, men vi har også bagt brød siden 1977 – og den opskrift er blevet fornyet hundredvis af gange siden. Der er ingen udvikling sket på det her område for stabilgrus, og det giver ikke mening,” siger hun.</p><p>Bachelorprojektet ændrer ikke reglerne i morgen. Men Kirstine Skov Nielsen mener, at projektet bidrager med viden, der er nødvendig for at udfordre de nuværende standarder, og det er et skridt mere i den rigtige retning.</p><p>”Det kræver dokumentation at skabe forandring. De her unge mennesker er gået i dybden med en problematik, der har været underbelyst længe og har dermed bidraget med ny, vigtig viden,” siger hun.</p><p>Råstof-initiativet håber at kunne udfordre den måde, vi anlægger fortove, cykelstier og veje på i dag. Kan vi gøre det smartere og mere bæredygtigt?, spørger hun retorisk.</p><p>”Det kan vi. Drengene viser, at råstoffernes kantethed er en vigtig parameter for stabilgruset kvalitet,” siger hun:&nbsp;</p><p>”Hvis de rundkornede materialer også skal udnyttes bedre i fremtiden, skal der ikke nødvendigvis anvendes de samme gode kvaliteter i stabilgruset til fortovet som til motorvejen. Det gør man dog i dag, men det bør vi komme væk fra, som led i en mere bæredygtig anvendelse af de danske råstoffer.”</p><p>Hvis klima- og ressourcehensyn fremover prioriteres politisk, kan resultaterne blive en trædesten til at udvikle de nuværende krav til bærelag – og på sigt bidrage til en bedre udnyttelse af Danmarks begrænsede råstoffer.</p><p><em>Bent Grønskov Jensen, lektor på Institut for Byggeri og Bygningsdesign, har været vejleder på projektet.&nbsp;</em></p>]]></content:encoded><category>Institut for Byggeri og bygningsdesign</category><enclosure url="https://cae.medarbejdere.au.dk/fileadmin/ingen_mappe_valgt/_default/csm_typo_3fb3ab6a09.jpeg" length="233864" type="image/jpeg"/><author>Daniel Fievé Eskesen</author><redia-rss-arrangement:location></redia-rss-arrangement:location><redia-rss-arrangement:starttime>1789461279</redia-rss-arrangement:starttime><redia-rss-arrangement:endtime></redia-rss-arrangement:endtime><redia-rss-arrangement:display-starttime>1789461279</redia-rss-arrangement:display-starttime><redia-rss-arrangement:display-endtime></redia-rss-arrangement:display-endtime></item><item><guid isPermaLink="false">news-98405</guid><pubDate>Mon, 03 Aug 2026 16:27:00 +0200</pubDate><title>Institutleder: Vi uddanner ikke kun til branchen, nu uddanner vi sammen med branchen</title><link>https://cae.medarbejdere.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/institutleder-vi-uddanner-ikke-kun-til-branchen-nu-uddanner-vi-sammen-med-branchen</link><description>Vi skaber en langt tættere forbindelse mellem universitetet og virksomhederne. Det betyder, at ny viden hurtigere finder vej ud i byggeriet – og at branchens udfordringer også hurtigere finder vej ind på vores gange.

</description><content:encoded><![CDATA[<p>Vi har i årevis arbejdet på at få universitetet og virksomhederne endnu tættere på hinanden. Nu får vi en uddannelse, hvor det faktisk er bygget ind i modellen.<br><br>Med erhvervskandidaten er de studerende ansat i en virksomhed, mens de læser deres kandidat. Det betyder, at de udvikler deres faglighed i samspil med os og industrien.<br><br>For mig - som institutleder - er det måske den mest interessante del af ordningen.<br><br>Normalt kan der gå flere år, fra ny viden opstår på universitetet, til den for alvor bliver anvendt. Her bliver afstanden kortere.<br><br>De studerende tager ny viden med ud i virksomhederne og tager erfaringer og udfordringer fra branchen med tilbage til universitetet.<br><br>Det giver et stærkere kredsløb mellem forskning og praksis. Og det er til fordel for hele byggebranchen. En win-win-situation.<br><br>Hvis den samtidig gør det lettere for flere ingeniørstuderende at vælge kandidatuddannelsen til, fordi de kan kombinere den med et relevant job, kan den også bidrage til noget, vi har brug for:<br><br>Flere højtuddannede ingeniører til byggeriet.<br><br>For mig er erhvervskandidaten derfor ikke kun en ny uddannelsesmodel. Det er også et forsøg på at bygge bro mellem nogle af de behov, som både studerende, virksomheder og samfundet står med.<br><br>Jeg ser et stort potentiale i den nye ordning.&nbsp;</p><p>Man kan sige, i stedet for at vi uddanner til branchen, uddanner vi nu sammen med branchen.</p><p>Hvis du er nysgerrig på at vide mere om de to nye erhvervskandidatuddannelser i byggeri, kan du læse mere her:</p><p><a href="https://kandidat.au.dk/byggeri-erhvervskandidat" target="_self">Læs til civilingeniør i Byggeri mens du arbejder.</a></p><p><a href="https://kandidat.au.dk/byggeri-erhvervskandidat-1plus2" target="_self">Læs til civilingeniør på en tre-årig erhvervskandidatuddannelse i Byggeri</a></p>]]></content:encoded><enclosure url="https://cae.medarbejdere.au.dk/fileadmin/_processed_/8/f/csm_s%C3%B8ren_c54290fa26.jpeg" length="3049763" type="image/jpeg"/><author>Daniel Fievé Eskesen</author><redia-rss-arrangement:location></redia-rss-arrangement:location><redia-rss-arrangement:starttime>1785767220</redia-rss-arrangement:starttime><redia-rss-arrangement:endtime></redia-rss-arrangement:endtime><redia-rss-arrangement:display-starttime>1785767220</redia-rss-arrangement:display-starttime><redia-rss-arrangement:display-endtime></redia-rss-arrangement:display-endtime></item><item><guid isPermaLink="false">news-98399</guid><pubDate>Mon, 03 Aug 2026 14:23:21 +0200</pubDate><title>En sjælden international hæder: Professor Georgakis modtager prestigefyldt medalje</title><link>https://cae.medarbejdere.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/en-sjaelden-international-haeder-professor-georgakis-modtager-prestigefyldt-medalje-1</link><description>&quot;Vi er måske et lille institut i et lille land, men vores forskning har en betydelig global indflydelse,&quot; siger professor Christos Georgakis efter sin seneste internationale anerkendelse.</description><content:encoded><![CDATA[<p class="isSelectedEnd">Professor Christos Georgakis har netop modtaget den prestigefyldte Robert H. Scanlan Medal for sine bidrag til vindteknik og aerodynamik.</p><p class="isSelectedEnd">I sidste uge modtog han medaljen, som gives til forskere inden for mekanik for deres resultater og indflydelse på området.</p><p class="isSelectedEnd">Christos Georgakis hædres for sit banebrydende arbejde inden for broaerodynamik og design, hvor han har udviklet praktiske løsninger, der har forbedret designet og sikkerheden af større broer verden over.</p><p class="isSelectedEnd">"Jeg er både beæret og ydmyg," siger han.</p><p class="isSelectedEnd">"Jeg er stolt over at se, at den forskning, jeg har gennemført gennem årene, bliver anvendt rundt om i verden og bidrager til mere sikker og robust infrastruktur."</p><p class="isSelectedEnd">"Denne anerkendelse er også et resultat af de mange talentfulde studerende og kolleger, som jeg har haft privilegiet at arbejde sammen med."</p><p class="isSelectedEnd">Han blev udvalgt af Engineering Mechanics Institute under American Society of Civil Engineers, som repræsenterer mere end 160.000 civilingeniører i 177 lande.</p><p>Christos Georgakis er sektionsleder og professor i konstruktionsdynamik og monitorering ved Institut for Byggeri og Bygningsdesign.</p><h2><strong>Understreger instituttets internationale position</strong></h2><p class="isSelectedEnd">Hæderen vækker stor begejstring hos institutleder Søren Wandahl.</p><p class="isSelectedEnd">"Det er en fuldt fortjent anerkendelse af hans faglige excellence, gennemslagskraft og dedikation til området," siger han.</p><p class="isSelectedEnd">"Christos' præstation understreger instituttets internationale førerposition inden for forskning i konstruktionsteknik og vores evne til at omsætte forskning til sikrere, mere bæredygtig og robust infrastruktur."</p><p class="isSelectedEnd">Christos Georgakis blev også anerkendt for sin store indsats inden for undervisning og vejledning af den næste generation af broingeniører.</p><p class="isSelectedEnd">"Undervisning og vejledning udgør en væsentlig del af mit arbejde, og det er noget, jeg er meget stolt af," siger han.</p><p class="isSelectedEnd">"Vores forskningsbaserede uddannelser uddanner dygtige kandidater. Vi uddanner ingeniører med både den nyeste akademiske viden og stærke praktiske kompetencer."</p><p>Georgakis fremhæver sin bog Cable Supported Bridges som et godt eksempel på – og en vigtig forbindelse mellem – forskning og undervisning.</p><p class="isSelectedEnd">"Bogen betragtes som et af de førende lærebogsværker inden for sit felt. Jeg er stolt over, at den ikke alene anvendes i vores egen undervisning, men også på andre universiteter."</p><p class="isSelectedEnd">"Den bidrager til at sikre et højt fagligt niveau blandt vores studerende."</p><p class="isSelectedEnd">For at udvikle fremtidens teknologier og intelligente løsninger har samfundet brug for ingeniørspecialister med højt specialiseret viden og ekspertise, tilføjer Georgakis.</p><p class="isSelectedEnd">"Og det er netop sådanne kompetencer, vi er med til at udvikle her," siger han.</p><p class="isSelectedEnd">"Vi er måske et lille institut i et lille land, men vores forskning har en betydelig global indflydelse."</p><h2><strong>En ung, men indflydelsesrigt institut</strong></h2><p class="isSelectedEnd">Christos Georgakis blev en del af instituttet i Aarhus for ti år siden.</p><p class="isSelectedEnd">"Det var – og er fortsat – et ungt institut, og det har været spændende at følge dens udvikling og bidrage til dens vækst. Det har været en enestående mulighed for at være med til at opbygge et stærkt forskningsmiljø."</p><p>Han peger på afdelingens stærke forskningskultur og samarbejdende ånd som nogleaf dens største styrker.</p><p class="isSelectedEnd">"Fremragende forskere, engagerede medarbejdere og inspirerende kolleger gør dette til et særdeles attraktivt miljø at være en del af."</p><p class="isSelectedEnd">"Vores mål er at udvikle nye teknologier, der forbedrer sikkerheden og robustheden af kritisk infrastruktur, samtidig med at de bidrager til højere livskvalitet og et mere bæredygtigt samfund."</p><p>“Vi har allerede opnået stærke resultater, og den udvikling vil vi fortsætte.”</p>]]></content:encoded><enclosure url="https://cae.medarbejdere.au.dk/fileadmin/_processed_/0/5/csm_chri_85264db590.jpeg" length="2626303" type="image/jpeg"/><author>Daniel Fievé Eskesen</author><redia-rss-arrangement:location></redia-rss-arrangement:location><redia-rss-arrangement:starttime>1785759801</redia-rss-arrangement:starttime><redia-rss-arrangement:endtime></redia-rss-arrangement:endtime><redia-rss-arrangement:display-starttime>1785759801</redia-rss-arrangement:display-starttime><redia-rss-arrangement:display-endtime></redia-rss-arrangement:display-endtime></item><item><guid isPermaLink="false">news-98393</guid><pubDate>Mon, 03 Aug 2026 14:19:19 +0200</pubDate><title>At bygge huse med flere liv: Jiayi Kayee Li viser, hvordan genanvendt træ kan forme fremtidens byggeri</title><link>https://cae.medarbejdere.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/at-bygge-huse-med-flere-liv-jiayi-kayee-li-viser-hvordan-genanvendt-trae-kan-forme-fremtidens-byggeri</link><description>Jiayi Kayee Lis forskning viser, hvordan modulært, genanvendeligt træ kan skabe fleksible og bæredygtige bygninger – designet til at kunne skilles ad, tilpasses og genopbygges igen.</description><content:encoded><![CDATA[<p>Forestil dig et hus, der ikke kun har ét liv, men flere.&nbsp;</p><p>Hvor vægge, gulve og bærende elementer ikke ender som affald, når bygningen rives ned – men i stedet bliver en del af nye konstruktioner.</p><p>Det er kernen i Jiayi Kayee Lis ph.d.-arbejde. Hun arbejder med træmoduler i forskellige størrelser, der kan samles efter behov – fra enfamiliehuse til højhuse.&nbsp;</p><p>Når en bygning ikke længere er i brug, kan modulerne skilles ad og genbruges i nye konstruktioner – lidt som at bygge med LEGO-klodser.</p><p>“Vi er nødt til at bevæge os væk fra idéen om, at bygninger er noget, vi opfører, river ned og smider væk,” siger Jiayi Kayee Li.</p><p>I stedet kan vi forestille os fleksible byer, hvor bygninger kan flyttes eller ændres efter behov.</p><p>“Man kan genbruge trægulvet i en ny bygning. På den måde holdes materiale, der ellers ville blive til affald, i brug,” forklarer hun.</p><p>Jiayi Kayee Li har analyseret 60 eksisterende modulære træbygninger for at forstå, hvilke designprincipper der fungerer bedst i praksis.&nbsp;</p><p>Hun har også gennemført egne eksperimenter for at undersøge, hvordan genanvendt træ, der ellers ville være kasseret, kan bruges til at skabe et bærende gulv. De positive resultater viser, at disse genbrugte trægulvbrædder både kan spare ressourcer og sikre strukturel sikkerhed.</p><p>“Det er vigtig viden. Jo mere cirkulære materialer vi bruger – som genanvendt træ – desto mere reducerer vi byggeaffald og CO₂-udledning,” understreger hun.</p><h2><strong>Pres på ressourcer i byggeriet</strong></h2><p>Hendes forskning adresserer en af byggebranchens største udfordringer.&nbsp;</p><p>Globalt er byggeriet blandt de mest ressourcekrævende sektorer, og bygge- og anlægsaffald udgør omkring 40 % af Danmarks samlede affaldsmængde.</p><p>Samtidig nærmer store dele af den eksisterende bygningsmasse sig afslutningen på deres forventede levetid, hvilket betyder, at store mængder bygninger snart skal renoveres eller rives ned. Det skaber store affaldsmængder og yderligere pres på naturens ressourcer.</p><p>Jiayi Kayee Lis arbejde peger på en alternativ tilgang og en mulig løsning: at bruge materialer, der kan cirkulere i stedet for at blive til affald.</p><p>“I stedet for at gentage den gamle historie om byg – brug – riv ned – smid væk, kan træmoduler gøre bygninger cirkulære,” siger hun.</p><h2><strong>Træ som centralt materiale</strong></h2><p>Valget af træ er bevidst. Det er en fornybar ressource, lagrer kulstof og vejer mindre end stål og beton.</p><p>Mens bærende konstruktioner traditionelt er lavet af stål og beton, viser Jiayi Kayee Li, at træ nu også kan fungere som bærende element i mellem- og højhuse.</p><p>“Man ville selvfølgelig ikke bygge Lighthouse udelukkende i træ, men selv højhuse i træ, som Mindet, anvender en træ-beton-konstruktion,” forklarer hun.</p><p>Træ er let sammenlignet med beton, men stadig stærkt. Samtidig er dets brandmodstand langt bedre, end mange umiddelbart tror, understreger hun.</p><p>I mange europæiske lande sidestilles træ med stål og beton – også i høje bygninger. Forskellen afhænger af lokale regler og branchens modenhed i de enkelte lande.</p><h2><strong>Mindre affald, hurtigere byggeri</strong></h2><p>Globalt er bygninger opført med genanvendt træ stadig relativt sjældne. Denne forskning har til formål at udvikle proaktive design- og tekniske løsninger.</p><p>I takt med den voksende brug af moderne trækonstruktioner bliver det samtidig vigtigere at tænke fremtidig renovering og nedrivning ind fra starten – på samme måde som mange betonbygninger fra det 20. århundrede i dag står over for omfattende renoverings- og nedrivningsbehov efter cirka 60 år.</p><p>Den modulære byggemetode har dog flere fordele, som Jiayi Kayee Li håber vil få større udbredelse.</p><p>Modulerne produceres for eksempel på fabrik og samles på stedet, hvilket giver høj præcision og kan reducere materialespild med op til 90 %.&nbsp;</p><p>Samtidig kan byggetiden forkortes med 30–50 %, hvilket sparer tid, penge og arbejdskraft.</p><p>“Det er både økonomiske og praktiske gevinster – ud over de miljømæssige fordele,” understreger hun.</p><p>Der har været bekymringer om, hvorvidt genbrugte træmoduler mister styrke ved genanvendelse.&nbsp;</p><p>Jiayi Kayee Lis forskning viser, at dette ikke er tilfældet. Ved at sammenligne eksperimentelle testresultater med simuleringsdata kan hun forudsige, hvordan materialerne performer i nye bygninger.&nbsp;</p><p>Det sikrer, at fleksibilitet og sikkerhed bevares, så bygninger kan ændres eller udvides uden at gå på kompromis med den strukturelle ydeevne.</p><h2><strong>Et første skridt mod cirkulære byer</strong></h2><p>Hendes forskning fokuserer på at integrere digitale byggeteknologier med moderne byggemetoder med hovedvægt på optimering af konstruktioner ud fra strukturel ydeevne.</p><p>Den omfatter endnu ikke fulde livscyklusvurderinger eller aspekter som brand og fugt, men lægger grundstenen for fremtidig udvikling.</p><p>De næste skridt omfatter at udforske yderligere muligheder for at bruge genanvendt træ i byggeriet samt at fokusere på modulære produkter til renovering og ombygning.</p><p>Jiayi Kayee Li viser, at det teknisk er muligt at kombinere fleksible bygninger med genbrug af materialer – med betydelige fordele.</p><p>Målet er bygninger, der kan opføres, tilpasses og genbruges igen og igen.</p><p>“Hvor materialer ikke bliver til affald, men forbliver en ressource. I sidste ende bygninger, der ikke blot er mindre skadelige for klimaet, men regenerative,” afslutter hun.</p><div class="qMYqUG_convSearchResultHighlightRoot"><div class="relative w-full overflow-visible"><p>&nbsp;</p><p></p><section class="text-token-text-primary w-full focus:outline-none [--shadow-height:45px] has-data-writing-block:pointer-events-none has-data-writing-block:-mt-(--shadow-height) has-data-writing-block:pt-(--shadow-height) [&amp;:has([data-writing-block])&gt;*]:pointer-events-auto [content-visibility:auto] supports-[content-visibility:auto]:[contain-intrinsic-size:auto_100lvh] R6Vx5W_threadScrollVars scroll-mb-[calc(var(--scroll-root-safe-area-inset-bottom,0px)+var(--thread-response-height))] scroll-mt-[calc(var(--header-height)+min(200px,max(70px,20svh)))]" data-turn-id="request-WEB:3ecb1b78-36fe-4f89-9f28-32b0acb4029f-6" data-turn-id-container="request-WEB:3ecb1b78-36fe-4f89-9f28-32b0acb4029f-6" data-testid="conversation-turn-14" data-scroll-anchor="false" data-turn="assistant"><div class="text-base my-auto mx-auto pb-10 [--thread-content-margin:var(--thread-content-margin-xs,calc(var(--spacing)*4))] @w-sm/main:[--thread-content-margin:var(--thread-content-margin-sm,calc(var(--spacing)*6))] @w-lg/main:[--thread-content-margin:var(--thread-content-margin-lg,calc(var(--spacing)*16))] px-(--thread-content-margin)"><div class="[--thread-content-max-width:40rem] @w-lg/main:[--thread-content-max-width:48rem] mx-auto max-w-(--thread-content-max-width) flex-1 group/turn-messages focus-visible:outline-hidden relative flex w-full min-w-0 flex-col agent-turn"><div class="flex max-w-full flex-col gap-4 grow"><div class="min-h-8 text-message relative flex w-full flex-col items-end gap-2 text-start break-words whitespace-normal outline-none keyboard-focused:focus-ring [.text-message+&amp;]:mt-1" data-message-author-role="assistant" data-message-id="abdc285d-dc0d-4bef-a805-b2e18f10d76c" data-message-model-slug="gpt-5-3-mini" data-turn-start-message="true"><div class="flex w-full flex-col gap-1 empty:hidden"><div class="markdown prose dark:prose-invert wrap-break-word w-full light markdown-new-styling"><p>Professor Lars Vabbersgaard Andersen har været vejleder på ph.d.-projektet.</p></div></div></div></div></div></div><p></p></section></div></div>]]></content:encoded><enclosure url="https://cae.medarbejdere.au.dk/fileadmin/_processed_/7/c/csm_www_a201c5b042.jpeg" length="897687" type="image/jpeg"/><author>Daniel Fievé Eskesen</author><redia-rss-arrangement:location></redia-rss-arrangement:location><redia-rss-arrangement:starttime>1785759559</redia-rss-arrangement:starttime><redia-rss-arrangement:endtime></redia-rss-arrangement:endtime><redia-rss-arrangement:display-starttime>1785759559</redia-rss-arrangement:display-starttime><redia-rss-arrangement:display-endtime></redia-rss-arrangement:display-endtime></item><item><guid isPermaLink="false">news-98361</guid><pubDate>Thu, 30 Jul 2026 15:35:00 +0200</pubDate><title>Andrea og Adriana forsker i satellitdata: Kan beskytte byer og kritisk infrastruktur</title><link>https://cae.medarbejdere.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/andrea-og-adriana-forsker-i-satellitdata-kan-beskytte-byer-og-kritisk-infrastruktur</link><description>Et nyt forskningsprojekt skal vise, hvordan satellitdata kan bidrage til at reducere risici og beskytte byer og kritisk infrastruktur såsom havne. Tilgangen kan anvendes ved anlæg af metro, jernbaner og klimarelaterede udfordringer som stigende havniveauer, jordskred og aldrende infrastruktur.</description><content:encoded><![CDATA[<p>Jorden er i konstant bevægelse. I byområder kan dette skyldes store anlægsprojekter, ændringer i grundvandet eller vejrbetingede forhold – ofte uden at vi bemærker det.</p><p>Selv små forskydninger kan forårsage alvorlige skader på bygninger, veje, broer og anden kritisk infrastruktur, hvis de ikke opdages i tide.</p><p>Et nyt forskningsprojekt, kaldet BEACON-URBANRISK, skal overvåge jordens adfærd i byer for at følge disse bevægelser og forstå, hvorfor de opstår.</p><p>Denne viden kan være afgørende ved anlæggelsen af en ny metrolinje i København, opførelsen af Marselisborg-tunnelen i Aarhus eller for at sikre sikkerheden af kajkonstruktioner i danske havne.</p><p>Ved at kombinere satellitdata, underjordiske sensorer, geotekniske modeller og miljødata kan forskere reducere de risici, der er forbundet med større infrastrukturprojekter.&nbsp;</p><p>Satellitdata kan også bruges til at bagudanalysere forskydningstendenser over perioder på op til et årti.</p><p>Målet er at identificere mønstre i sætninger og vertikale jordbevægelser, kortlægge risici på byskala og skabe bedre beslutningsgrundlag i byplanlægningen – og i sidste ende undgå forsinkelser eller uforudsete meromkostninger.</p><p>Andrea Franza, lektor ved Institut for Byggeri og Bygningsdesign, leder forskningsprojektet.</p><p>Han forsker i underjordisk geoteknik til transport- og energiprojekter – for eksempel nye metrolinjer eller havvindmølleparker.</p><p>“Vi er meget tilfredse med bevillingen. Avancerede satellitteknikker gør det muligt at opdage jordbevægelser på millimeterniveau fra rummet,” siger han og tilføjer:</p><p>“Brug af mere præcise data i design forbedrer sikkerhed og nøjagtighed og hjælper med at spare tid, penge og materialer.”</p><p>Forskningen skal udvikle metoder, der kan opdage og fortolke jordbevægelser, som påvirker bygninger og infrastruktur i byområder. Den vil kombinere satellit- og jordbaserede data med modeller for samspillet mellem jord og konstruktioner.&nbsp;</p><p>Metoderne er designet til at skelne mellem effekter fra underjordisk byggeri, vejr, sæsonvariationer og langsigtede klimaforandringer – og dermed understøtte bedre beslutninger i byplanlægningen.</p><h2><strong>At undgå blinde vinkler i byskala-data</strong></h2><p>Satellitter kan registrere bevægelser, som let overses i andre jordbaserede overvågningssystemer.</p><p>Det forklarer Adriana Hernandez, senior geoteknisk ingeniør hos Arup, som er i gang med en industriel ph.d. ved Institut for Byggeri og Bygningsdesign, og som har arbejdet med satellitdata som en del af sin forskning, medfinansieret af Innovationsfonden Danmark.</p><p>“Uden denne type information arbejder man i blinde og risikerer uforudsete – og ikke nødvendigvis katastrofale, men potentielt dyre – hændelser,” siger hun.</p><p>Processen har også givet værdifuld indsigt.</p><p>Satellitter har dog begrænsninger: de tager kun billeder hver anden til tredje uge, og enkelte satellitbaner kan være “blinde” for bevægelser i bestemte retninger.</p><p>I en videnskabelig artikel, der forventes publiceret i juni, beskriver Hernandez erfaringer med en metode kaldet AC-InSAR, som vil blive præsenteret mundtligt ved den 21. internationale konference om jordmekanik og geoteknik (ICSMGE), der afholdes i Wien i juni 2026.</p><p>Ved at kombinere flere satellitbaner og modeller måler metoden bevægelser i tre retninger – op og ned samt sidelæns – og giver et fuldt og præcist 3D-billede af jordens deformation.</p><p>“Arbejdet viser potentialet i satellitbaseret overvågning som et stærkt supplement til konventionelle instrumenter, der understøtter mere sikker designpraksis og risikostyring i store byinfrastrukturprojekter,” siger Hernandez og tilføjer:</p><p>“Satellitdata kan ikke erstatte traditionel geoteknisk overvågning, men de giver et langt bredere overblik og øger sikkerheden i store anlægsprojekter i byer.”</p><h2><strong>Satellitdata anvendes internationalt</strong></h2><p>Siden den første metro i København blev bygget i 1996, har teknologien ændret sig markant.</p><p>Dengang var satellitdata ikke tilgængelige, og overvågning baserede sig på klassiske målinger og observationer over flere år.</p><p>“Det er et skrøbeligt grundlag for at vurdere, hvordan jorden påvirkes af metrobyggeri. I løbet af de to til tre år, hvor man overvåger bygninger og deres bevægelser, kan der opstå mange forskellige scenarier,” siger Hernandez.</p><p>Vejrhændelser eller meget lokale ændringer er eksempler på usikkerheder, som den gamle tilgang ikke kan tage højde for.</p><p>I dag muliggør satellitdata løbende overvågning på tværs af hele byområder, hvilket gør det muligt at opdage risici tidligere og reducere falske alarmer.</p><p>“Det vigtige er, at systemet ikke kun ser, at jorden bevæger sig – det forsøger også at forklare hvorfor, så vi kan træffe bedre beslutninger,” siger Andrea Franza.</p><p>Teknologien har allerede vist sin værdi internationalt.</p><p>I Nederlandene overvåger den broer og kanaler i Amsterdam; i Californien kortlægger den jordskred og forkastningslinjer; i Italien blev satellitdata brugt retrospektivt til at analysere bevægelserne i Morandi-broen før dens kollaps.</p><p>I Danmark afslørede satellitdata også, at et jordskred ved Nordic Waste i Randers havde været under udvikling i flere år.</p><p>“Satellitter alene kan ikke løse opgaven – og det kan forskellige data og modeller heller ikke hver for sig. Det kræver en civilingeniør at kombinere og fortolke disse datasæt, så bevægelserne kan forudsiges, før de udvikler sig til problemer,” siger Franza og tilføjer:</p><p>“Vi håber at bidrage til mere sikre og robuste byer ved at muliggøre tidligere og mere pålidelig registrering af mønstre i jord- og konstruktionsbevægelser forbundet med underjordisk byggeri.”</p>]]></content:encoded><enclosure url="https://cae.medarbejdere.au.dk/fileadmin/_processed_/d/b/csm_qq_b2a7cf30f3.jpeg" length="1369104" type="image/jpeg"/><author>Daniel Fievé Eskesen</author><redia-rss-arrangement:location></redia-rss-arrangement:location><redia-rss-arrangement:starttime>1785418500</redia-rss-arrangement:starttime><redia-rss-arrangement:endtime></redia-rss-arrangement:endtime><redia-rss-arrangement:display-starttime>1785418500</redia-rss-arrangement:display-starttime><redia-rss-arrangement:display-endtime></redia-rss-arrangement:display-endtime></item></channel>

</rss>