Ph.d.-forsvar: Hybrid Test af Vindmølledele
I løbet af sit ph.d.-studium har Frederik Nordtorp forsket i hybrid test med udgangspunkt i test af vindmølledele. Vindmøller og andre store mekaniske systemer er udfordret i de testmetoder der anvendes i dag, grundet deres stadigt voksende størrelse og kompleksitet.
Oplysninger om arrangementet
Tidspunkt
Sted
03.070, Inge Lehmanns Gade 10, Navitas
I en hybrid test, testes én del fysisk i laboratoriet, mens resten af systemet simuleres på en computer. Metoden gør det muligt at undersøge, hvordan en del opfører sig, samtidig med at man tager højde for samspillet med resten af systemet. Afhandlingen er tænkt som et bidrag til fremtidige hybride tests af vindmøller og andre store mekaniske systemer.
Forsvaret bliver afholdt den 23. oktober kl 11 ved 03.070, Inge Lehmanns Gade 10, Navitas.