Anders får vindmøller til at sige, når de er ved at gå i stykker
Anders Malund Dammark Jensen har været med til at udvikle en ny model, der kan bruges til at bygge digitale tvillinger af vindmøller, broer og skyskrabere. Den kan opdage slid, også når det ikke kan måles direkte.
Vi går til lægen, når vi er syge. Det kan vi, fordi vi er mennesker. En vindmølle kan ikke sige, når den bliver dårlig, og en bro kan ikke klage over udmattede stænger.
Men måske har Anders Malund Dammark Jensen, sammen med hans kollegaer på CP-SENS, forslaget til en løsning, der kan få store konstruktioner til at råbe højt.
”Ved at lave en digital kopi af en vindmølle kan vi bruge data fra sensorer på den fysiske vindmølle til at følge dens tilstand. Med hjælp fra computermodeller kan vi opdage eller estimere, hvornår stålet bliver udmattet, eller om noget er ved at gå i stykker.”
Det fortæller Anders Malund Dammark Jensen, der er ph.d.-studerende ved Institut for Byggeri og Bygningsdesign.
Ved brug af sensorer, kan han overvåge vindmøllen i realtid og indsamle data om dens stand – og sammen med simulationsmodeller er det muligt at estimere ting, som ikke kan måles direkte.
Metoden kan bruges både på broer, bygninger og havvindmøller. Og det er smart.
For vedligeholdelse af fx havvindmøller er både besværligt og dyrt. Man kan ikke bare lige sende en tekniker forbi, det kan kræve specialfartøjer, godt vejr og planlægning.
”Hvis den digitale tvilling kan opdage, at en bestemt komponent er ved at udvikle problemer, kan man i stedet planlægge vedligeholdelsen, før noget går galt,” siger han:
”Og endnu mere interessant: Modellen kan måske opdage problemer, som endnu ikke kan ses eller måles direkte.”
Selv ved vindmøller på land, sender vi regelmæssigt mennesker ud for at tjekke op på fx dens stand. Sådan en manuel proces kræver mange mandetimer i modsætning til en automatiseret og digital overvågning.
”Det sparer selvsagt tid og ressourcer, hvis vi kan gøre den proces – ikke bare mere enkel - men også mere præcis,” siger Anders Malund Dammark Jensen.
Kan måske forlænge levetiden
Netop præcisionen kommer ikke kun til gavn, når det gælder slidte og ”syge” komponenter. Det kan også være med til at forlænge en konstruktions liv.
Levetiden på en vindmølle vil altid være sat ud fra et konservativt estimat, men bedre monitorering kan måske lægge vigtige år til.
”Det kan være, at den kan stå i flere år, hvis vi har bedre og mere retvisende data om dens tilstand,” siger Anders Malund Dammark Jensen:
”Og det vil være godt for klimaet og vores ressourceforbrug, hvis vi kan lade flere vindmøller, broer og andre konstruktioner stå i stedet for at rive dem ned og erstatte dem med en ny.”
En metode til forskellige konstruktioner
Det lyder måske en anelse sci-fi-agtigt, at vindmøller skal fortælle, når de er blevet syge.
Men flere af Anders Malund Dammark Jensens forsøg viser, at det godt kan lade sig gøre.
”Jeg ville gerne lære dem at sætte ”ord” på deres tilstand, og det krævede, at vi sammensætter algoritmer og modeller, som kan behandle de data, vi får fra dem,” siger han.
Det er lykkedes. Selvom digitale tvillinger langt fra er en ny teknologi, er det nyt, hvordan algoritmerne sættes sammen, så den samme metode kan bruges på forskellige konstruktioner.
”Man kan sige, vi laver ikke nye legoklodser, men vi laver en ny måde at sætte dem sammen på,” siger han og forklarer yderligere:
”Vi har udviklet et system af algoritmer, som kan bruges til at bygge digitale tvillinger af både vindmøller, broer og bygninger. Altså ikke kun én digital tvilling af én bestemt konstruktion, men en generel metode.”
Pointen er netop, at algoritmerne er modulære og kan tilpasses forskellige typer af konstruktioner. Det gør det muligt at tilpasse systemet, frem for at udvikle en ny løsning fra bunden hver gang.
Ved hjælp af sensorer kan man overvåge vindmøllen i realtid og indsamle data om fx dens bevægelser og vibrationer. Sammen med simulationsmodeller kan dataene bruges til at estimere forhold, som ikke kan måles direkte.
”Jeg anvender målingerne fra sensorerne til en algoritme, der estimerer de ydre påvirkninger – fx vind og bølger, som kan videre bruges til at estimere fx. udmattelser i stålet,” forklarer Anders Malund Dammark Jensen.
For en vindmølle er vinden en af flere ydre påvirkninger. For en havvindmølle er det fx vind og bølger, og for en bro kan det fx være vind og trafik.
Ved at kombinere målingerne med modeller kan man få et mere detaljeret billede af, hvad konstruktionen bliver udsat for, og forhold, som ikke kan måles direkte.
Frit tilgængelig viden for alle
Når Anders Malund Dammark Jensen afleverer sin ph.d.-afhandling d. 31. oktober, er hans resultater og algoritmer ikke forbeholdt ham og universitetet.
”Vi leverer viden gennem vores software, der er gjort frit tilgængeligt gennem ”open source”– der kan bruges af alle,” siger han.
Han har etableret størstedelen af software-infrastrukturen til modellering, som skal bruges til at lave en digital tvilling. Og så kan en virksomhed bygge sin egen model ud fra data om en specifik konstruktion.
”Det kan være data om en bestemt skyskraber. Og så har du sådan set en digital tvilling over den, som i realtid giver dig en masse brugbare oplysninger,” siger han.
Softwaren bliver tilgængelig for alle.
”Anders har brugt tre år på at udvikle værktøjer, der kan gøre implementeringen af digitale tvillinger hurtigere ved hjælp af open source-software,” siger Giuseppe Abbiati.
Han er lektor på Institut for Byggeri og Bygningsdesign og vejleder på ph.d.-projektet.
”Anders’ arbejde bidrager til at bringe den nye teknologi tættere på anvendelse i praksis i byggebranchen,” siger han.
Algoritmer til digitale tvillinger
Med den stigende globale interesse for blandt andet flydende havvindmøller, står industrien over for dyrere og mere komplekse vedligeholdelsesopgaver.
Et værdifuldt værktøj til at håndtere den udfordring kan være en digital tvilling, som overvåger vindmøllerne i realtid og vurderer, hvornår der er behov for vedligeholdelse.
En digital tvilling kombinerer et fysisk system – eksempelvis en vindmølle – med en eller flere computersimulationsmodeller, som udveksler data med det fysiske system. Vindmøllen er udstyret med sensorer, og sammen med simulationsmodellerne gør sensordata det muligt at estimere størrelser, som ikke kan måles direkte.
Det kan eksempelvis være udmattelsen i stålet eller ændringer i jordens stivhed omkring fundamentet, som opstår som følge af de varierende belastninger, en vindmølle udsættes for.
Bruges allerede på Storebæltsbroen
Et eksempel på en digital tvilling i dag er Storebæltsbroen. Her forventer man at forlænge Storebæltsbroens levetid fra100 til 200 år. Ved hjælp af droner, kameraer og 15.000 sensorer sendes der store mængder data til den digitale tvilling, der viser et aktuelt billede af broen tilstand.
Algoritmer kan derefter finde de skader i betonen, som har brug for at blive repareret og dermed kan vedligeholdelse holde broen kørende i mange flere år end først antaget.