Nye medarbejderhjemmesider på vej: Få et smugkig på det nye design
De nuværende Pure-hjemmesider til præsentation af medarbejdere er forældede, og derfor skal de nu skiftes ud. En ny og mere tidssvarende version af medarbejderprofilerne er på vej, og nu kan du få et smugkig på designet.
For mange medarbejdere er medarbejderhjemmesiderne, et godt værktøj til at præsentere sig selv til samarbejdspartnere både herhjemme og i udlandet. Men den nuværende løsning er utidssvarende og besværlig at opdatere.
Designet og brugerfladen har derfor fået en kraftig overhaling, og med en ny såkaldt quick editor, kan du nemt og hurtigt foretage ændringer. Det bliver desuden muligt i et vist omfang at skræddersy sin medarbejderside.
Det nye design rulles ud i uge 48, men du kan allerede nu se, hvordan det ser ud.