Sikkerhed og brand

Sikkerhed

Det er vigtigt, at alle er opmærksomme på egen og ikke mindst andres sikkerhed. Sørg altid for at læse sikkerheds- og brugervejledninger, inden udstyr tages i brug.

Ved brand

I tilfælde af brand er bygningen udstyret med akustisk varslingssystem, som vil informere brugerne om, hvad de skal foretage sig. Hele bygningen er udstyret med et sprinkleranlæg, som automatisk vil påbegynde ildbekæmpelsen.
Varslingssystemet lyder, indtil det er sikkert at gå ind i bygningen igen. Dog bør man ikke gå ind, før man har fået direkte besked fra en brandmand eller en driftsmedarbejder om, at det er sikkert at gå ind i bygningen igen.

Undgå at udløse brandalarmen

Enhver form for åben ild, brug af stearinlys o.l. i bygningen er strengt forbudt!

Følgende kan udløse flamme- eller røgdetektorer:

  • laserlys
  • lysbuer fra svejseapparater
  • andet stærkt Ultra Violet lys
  • bomberør med konfetti
  • varmeflimmer
  • scenerøg
  • tætte koncentrationer af damp og støv

Ved håndværker- og laboratoriearbejde, hvor der frembringes røg, damp og/eller støv, skal sensorer i umiddelbar nærhed frakobles og muligvis tildækkes. Dette sker ved henvendelse til Facility Management, e-mail: STBYG6service.okoplan@au.dk.

Ved brand, ulykke eller livstruende situationer

  • Stands ulykken, hvis muligt, uden fare for dig selv
  • Ring 112
  • Evakuer, hvis nødvendigt
  • Ring til AU's alarmeringsnummer 87 15 16 17

Læs mere på beredskab.au.dk

Ved amokhandlinger