Du kan som medarbejder på Institut for Byggeri og Bygningsdesign anmode sekretariatet om at invitere en gæst. Hvis du vil være vært for en gæst, følger du proceduren nedenfor.
Hvis du overvejer at invitere en gæst, skal du sikre dig, at din gæst kan finansiere opholdet uden økonomisk støtte fra Aarhus Universitet.
En gæst får ikke en AU-mail som ansatte. IT-udstyr som computere, telefoner, programmer osv. skal medbringes fra deres hjemmeinstitutioner. I får dog muligheden for at arbejde sammen og gæsten er sikret en plads i gæstekontoret, 03.052.
Den sekretariatsansvarlige registrerer dem i diverse AU-systemer, og assisterer med registrering i Danmark.
Nogle gange efterspørger en gæst et invitationsbrev. Den sekretariatsansvarlige skriver brevet for dig og får de nødvendige underskrifter. Husk at kun institutlederen har autoritet til at underskrive invitationsbreve.
Udfyld venligst nedenstående formular, helst 3 måneder før et ønsket gæstebesøg (da nogle registreringsprocesser i Danmark har 3 måneders procestid).